Beschreibung
Lys 4V med flot udsigt & elevator Åbent hus med tilmeldingskrav 28/6 - klik på billede - Indretning: Allerede ved ejendommens gadedør mærker man, at dette ikke er en helt almindelig ejendom. Via de flotte sorte terrazzotrapper eller den smukke elevator, bliver man ført op til lejlighedens entré, her har man masser af opbevaringsplads. Lejligheden har endvidere to stue én-suite med et fantastisk lys fra de store vinduespartier og en smuk udsigt. Stort soveværelse med smart og stilfuldt indrettet skab. Pænt badeværelse med sep. brus, vaskesøjle og vindue ud til gården. Nyere lækkert designakøkken med diverse hårde hvidevarer og fin arbejdsplads, samt godt soveværelse med vindue ud til gården. Lejligheden har flot sildebensparket. En lejlighed med masser af charme og et ekstraordinært flot lysindfald. Ejendommen er opført i 1932 og har et unikt udtryk, da den kombinere den sene herskabelige stil med Funkisbyggestilen - dvs. man har både elevator, enkelt stuk og højt til loftet, men praktikaliteten af 70'er byggerier og Funkisarkitekturens spændende og markante udtryk. Af fælles faciliteter bør nævnes gårdmiljø, grønne haver, elevator, tørreloft, værksted og cykelkælder. Ejendommen er fredet (man betaler derfor ikke ejendomskat), men fremstår alligevel i god stand med nyere tag, renoveret facade, nye faldstammer og renoveret opgang. Beliggenhed: En af de mest karakteristiske og unikke ejendomme på Frederiksberg, der af kulturarvsstyrelsen omtales som "Det grønne Funkishus" ligger i det eftertragtede Svømmehalskvarter, tæt på alt lige fra Frederiksberg Have og Frederiksberg centeret til metro stationer og diverse specialforretninger og dagligvarebutikker. Ud over at have både Frederiksberg og Fasanvej metro station i gåafstand fra lejligheden har man Aksel Møllers Have få hundrede meter fra lejligheden. I dette område finder du alt hvad hjertet begærer.




