Beschreibung
VILLA MED UNIK BELIGGENHED TIL GRØNT OMRÅDE På en stille, lukket villavej i det eftertragtede Roskilde Vest finder I denne eksklusive villa fra 2022 – smukt placeret direkte ud til et fredet grønt naturområde. Her får I en sjælden kombination af moderne luksus og naturskønne omgivelser, hvor udsigten til åbnet landskab, højt til himlen og naturens skiftende årstider bliver en naturlig del af hverdagen. Samtidig er både skoler, indkøb, fritidsaktiviteter og Roskildes levende bymidte inden for kort afstand. Boligen byder velkommen i en rummelig entré med adgang til et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter og gode opbevaringsløsninger, der gør hverdagen både nem og praktisk. Herfra åbner hjemmet sig op i et imponerende køkken-alrum, der udgør husets naturlige hjerte. Det stilrene køkken, de akustikregulerende lofter og de store vinduespartier skaber en eksklusiv og indbydende atmosfære, hvor dagslyset strømmer ind, og naturen udenfor trækkes helt ind i boligen. I åben forbindelse ligger den elegante opholdsstue, som danner de perfekte rammer for både afslappede hverdage og gæstfri sammenkomster. Fra stuen er der adgang til en privat og ugeneret forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og eget badeværelse – en komfortabel oase, hvor ro og privatliv er i fokus. I den modsatte ende af huset finder I børneafdelingen med to rummelige værelser og eget badeværelse. Her får børnene deres egen afdeling med plads til både leg, fordybelse og privatliv. Boligen rummer desuden et ekstra værelse med adgang fra entréen samt et stort kontor, som giver en attraktiv fleksibilitet i indretningen. Her er mulighed for at etablere et femte værelse, hjemmekontor/firma, fitnessrum eller kreativt hobbyområde alt efter familiens ønsker. Udendørs fortsætter oplevelsen. Den store terrasse og den grønne have glider nærmest ubesværet over i det fredet naturområde nedenfor haven og terrassen. Her kan I nyde morgenkaffen med udsigt til det grønne og følge årstidernes skiften fra første pa




