Beschreibung
Charmerende andelsbolig med herskabelige detaljer Åbent hus med tilmeldingskrav 19/5 - klik på billede - Drømmer du om at bo i en rolig gade med gå-afstand til centrum? Så har du nu en enestående mulighed for at flytte ind i denne skønne andelsbolig beliggende i en flot, ældre ejendom på Slyngborggade – tæt på Randers centrum og i gåafstand til alle hverdagens fornødenheder. Lejligheden byder på en imponerende, herskabelig loftshøjde, som skaber en fantastisk rumfornemmelse og et smukt lysindfald. Du træder ind i en indbydende entré, der giver adgang til et stort og roligt soveværelse samt et funktionelt køkken med gode opbevaringsmuligheder. Hertil får du et godt badeværelse med god bruseniche. Boligens hjerte er den elegante stue-en-suite, der er opdelt i både spisestue og opholdsstue – perfekt til både hverdag og gæster. Her får du masser af plads til at indrette dig med både spisebord og hyggeligt sofaområde. Fra lejligheden er der desuden et fint kig ud over området, som bidrager til den samlede oplevelse af lys og luft. Som prikken over i’et får du en skøn sydvendt altan, der vender perfekt i forhold til solen - ideel til afslapning på de lune dage. Der er desuden mulighed for at leje en parkeringsplads i gården, hvilket er en ekstra luksus i centrum. En bolig med sjæl, charme og en attraktiv beliggenhed – perfekt til dig, der ønsker det bedste af bylivet kombineret med klassisk elegance.



