Beschreibung
Landlig idyl tæt på byen - eksklusiv familievilla i attraktive Holme Åbent hus med tilmeldingskrav 1/7 - klik på billede - I det attraktive område syd for Midtbyen har du alting tæt på. Det gælder også på Tulshøjvej, hvor der inden for en radius på 1,5 km ligger intet mindre end fire skoler. Holme Skole er den nærmeste med kun få minutters gang hjemmefra, mens børnene kan cykle til den eftertragtede privatskole Interskolen på ca. 5 minutter. Institutioner og indkøbsmuligheder ligger i gåafstand, og nærheden til det hele gør det nemt at få hverdagens logistik til at gå op. Også de grønne omgivelser, som er en del af det gamle Holme, giver stor værdi i det daglige. Når hunden eller løbeskoene skal luftes, har du nem adgang til stier, som kan føre dig vidt omkring og gennem skønne grønne områder. Din grund grænser tilmed op til marker med flere hestefolde, hvor dyrene stilfærdigt fremhæver den landlige idyl med fred og ro ad libitum - en atmosfære, du fra dag ét kommer til at sætte pris på, og somhver dag fremover får dine skuldre til at falde ned på plads, når du vender hjem til din og familiens private oase. For enden af Tulshøjvej ligger indkørslen til nr. 80 - her møder I en rummelig gårdsplads med et rundt bed i midten og den elegante, symmetriske villa lige fremme. Allerede her lægger du byen bag dig. Og når du har parkeret i den dobbelte garage, stiger du ud i den fred og ro, som hersker her, hvor fuglesang og vinden i trækronernes blade bliver tilværelsens soundtrack. Garagen matcher i øvrigt boligen med hvidt murværk og sort tag, ligesom de indvendige rå mursten trækker en rød tråd til villaens hall. Der er allerede installeret én elbil-lader, og du kan nemt etablere flere – også nogle med højere effekt, når teknologien kommer så langt. I forbindelse med garagen har du desuden et cykelskur/værksted, ligesom du på loftet har godt med ekstra opbevaringsplads. En flisegang fører om til den store og hyggelige baghave, der vender stik syd og byde




