Beschreibung
Delevenlig 3'er i flot stand med altan Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 - klik på billede - Velkommen til en særdeles veludnyttet 3-værelses lejlighed beliggende i høj stue med stor altan. Her får du flotte plankegulve, charmerende detaljer, et nyt og rummeligt badeværelse, et lyst og velholdt køkken samt en bolig, der fremstår indflytningsklar. Boligen ligger med kort afstand til det populære Stefansgadekvarter, som byder på et væld af caféer, restauranter og specialbutikker. Her får du en attraktiv Frederiksberg-beliggenhed med nem adgang til indkøb, grønne områder og gode forbindelser til resten af byen. Her er både metro og busser inden for bekvem rækkevidde, mens gode parkeringsforhold gør hverdagen let for bilejere. Lejligheden er en del af en veldrevet ejerforening, som gennem de senere år har foretaget omfattende forbedringer, herunder nyt tag, renovering af facade og gårdmiljø samt udskiftning af rør og faldstammer. Boligen byder velkommen via en rummelig fordelingsentré. Planløsningen er fleksibel og disponeret med to gode værelser samt en indbydende stue med udgang til den store altan. Her kan morgen- og formiddagssolen nydes med udsigt til det hyggelige gårdmiljø og de smukke, grønne træer. Køkkenet er renoveret i 2021 og fremstår lyst og velholdt med god arbejds- og opbevaringsplads. Hertil kommer et flot, nyt badeværelse fra 2025 med separat bruseniche, gulvvarme samt kombineret vaske-/tørremaskine. Her får du en sjældent veludnyttet og indflytningsklar lejlighed med en attraktiv kombination af charme, funktionalitet og en central beliggenhed. Uanset om du er på udkig efter den perfekte bolig til parret, den lille familie eller en delevenlig løsning, tilbyder denne lejlighed rammerne om et hjem, der kan danne base i mange år frem.




