Beschreibung
Rummelig villa med plads til familien EDC Skibhus har nu fornøjelsen af at præsentere Bullerupvej 57, Seden, 5240 Odense NØ, en rummelig villa på 172 m², hvor familien får masser af plads både inde og ude. Her er rammerne skabt til hverdagslivet med en gennemtænkt planløsning, store opholdsrum og en bolig, der er moderniseret med respekt for husets arkitektur. Boligen rummer en række gennemførte detaljer, hvor de originale elementer og de veludførte moderniseringer tilsammen skaber husets særlige karakter. Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, som ligger i åben forbindelse med den stemningsfulde spisestue med loft til kip. Herfra er der udgang til de to vestvendte terrasser, hvor aftensolen kan nydes, mens den rummelige dagligstue skaber en indbydende ramme om både hverdagen og de større sammenkomster. Planløsningen er ideel til familien med en naturlig opdeling mellem børne- og forældreafdeling. To værelser er samlet omkring det ene badeværelse, mens forældresoveværelset har sit eget badeværelse og direkte udgang til en sydvendt terrasse. Derudover rummer boligen et kontor med mulighed for at indrette et ekstra værelse samt et praktisk bryggers. Køkken, vinduer, badeværelser og toiletter er moderniseret og understøtter boligens velholdte helhedsindtryk. Den 898 m² store grund giver familien gode rammer om udelivet med plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder under åben himmel. Haven indbyder til både grønne fingre og udeliv, mens garage med integreret udhus og værksted giver ekstra plads til opbevaring, hobby eller gør-det-selv-projekter. Her forenes funktionalitet med gode udearealer, som kan danne rammen om familielivet i mange år frem. Beliggenheden i Seden kombinerer rolige omgivelser med en praktisk hverdag. Her bor du tæt på skole, indkøb, offentlig transport og Ringvej 3 med nem adgang til Odense C. Kontakt EDC på 66 11 64 11 for at booke en fremvisning – måske er Bullerupvej 57 jeres næste hjem.




