Beschreibung
Unik beliggenhed og dobbelt-grund! Åbent hus med tilmeldingskrav 22/5 - klik på billede - Beliggenheden her er helt unik: For enden af lukket vej og direkte ud til den smukkeste natur midt i Hejls by. Byen er en særdeles velfungerende mindre by med indkøb, børnehus med vuggestue og børnehave, foreningsliv, multihus, nærhed, tryghed og kort afstand til områdets gode badestrande. Der er nem adgang til motorvejsnettet, Kolding, Christiansfeld og Haderslev. Den funktionelle 1-plans villa ligger på en dobbelt-grund, der er velanlagt, nem at vedligeholde og samtidig giver mange muligheder for den haveinteresserede. Beboelsen fremstår med facader, der er netpudsede, trævinduer og eternittag. Indretningen er funktionel og består af entré med adgang til fordelingsgang, hvorfra man finder husets 4 værelser: 3 børneværelser og godt soveværelse med adgang til badeværelse. Derudover er der gæstetoilet, hyggeligt spisekøkken, hvorfra udsigten kan nydes, multirum/stue samt stor opholdsstue med god plads både til spise- og opholdsafdeling. Både badeværelse og gæstetoilet er istandsat i 2021. Derudover er der 2 carporte, fint værksted, udhus og drivhus. En beliggenhed, der skal opleves!



