Beschreibung
Stor, indflytningsklar og moderniseret bolig med mange muligheder Åbent hus med tilmeldingskrav 29/6 - klik på billede - På Hovedgaden 41 i Nim ved Brædstrup finder du denne rummelige og flot moderniserede ejendom, der kombinerer moderne komfort med masser af plads - både inde og ude. Boligen er moderniseret i 2018 med blandt andet nyt tag, nye vinduer, nyt køkken, moderniseret bad, nye lofter, efterisolering samt nye gulve i størstedelen af huset. Resultatet er en indbydende og indflytningsklar bolig, hvor de store investeringer allerede er taget. Huset har et boligareal på hele 194 m² fordelt på to plan, hvilket giver god plads til både familie, hjemmearbejde og gæster. De lyse rum og moderne materialer skaber en behagelig atmosfære og en funktionel planløsning. Opvarmningen sker via effektive luft/luft varmepumper, og også brugsvandet opvarmes med varmepumpe - en energivenlig løsning, der bidrager til lave driftsomkostninger. Grunden er imponerende 1.419 m², hvilket giver masser af muligheder for have, leg, terrassemiljøer eller yderligere projekter. På ejendommen findes desuden et ældre butikslokale, som enten kan nedrives eller bruges til kreative hobbyprojekter, værksted, lager eller lignende - her er kun fantasien, der sætter grænser. Her får du en attraktiv bolig med plads, moderne komfort og spændende muligheder til en pris hvor du får rigtig meget hus for pengene - i et hyggeligt lokalmiljø tæt på Brædstrup og hverdagens faciliteter.




