Description
Indflytningsklar etplansvilla i naturskønne omgivelser i Malling Åbent hus med tilmeldingskrav 28/6 - klik på billede - På Serinetoften i Malling udbydes denne indflytningsklare og vedligeholdelsesfri villa i ét plan på 152 m², opført i 2022 i et moderne og stilrent udtryk. Her får I en velindrettet bolig med funktionel planløsning, gode materialevalg og både en facade og have med minimalt vedligehold. Boligen byder velkommen i en entré med god opbevaringsplads og adgang til det ene af husets to badeværelser. Herfra træder I ind i det lyse og rummelige køkken-alrum med god skabsplads, en central køkkenø og store vinduespartier, der giver et flot lysindfald. Køkken-alrummet ligger i åben forbindelse med den hyggelige stue, hvor familien kan samles i hverdagen. Fra køkken-alrummet og stuen er der direkte udgang til den store stenterrasse og dejlige have. Planløsningen rummer desuden tre gode værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse og derfor fungerer oplagt som forældreafdeling. Udendørs venter en stor sydvestvendt stenterrasse med gode muligheder for at nyde solen og udelivet i rolige omgivelser. Er du mere til lidt skygge har villaen en motoriseret pergola. Beliggenheden i et roligt kvarter forener natur og trygge rammer med hverdagens fornødenheder tæt på. I området finder I både daginstitution, skole, sportshal, indkøb, biograf samt gode forbindelser med både letbane og bus til Aarhus, Odder og omegn.




