Description
Stor herskabelig villa Overrasket og imponeret bliver man af denne villa, som nu kan blive jeres! Villaen har tidligere dannet rammen om både læge- og advokatpraksis og ligger placeret lige i hjertet af Give ved byens liv og butikker. Villaen har et gennemført og smukt udtryk, både inde og ude, og grænser op mod den skønne Gullestrups have mod vest. Villaen ligger privat og tilbagetrukket, på en stor grund, omkranset af en dejlig have, med flotte gamle træer og en stor græsplæne. Her er masser af plads og muligheder for både børn og voksne, og samtidig ligger villaen så centralt i byen, at alt ligger i gåafstand fra boligen. Her får man en rummelig bolig med hele 314 m² plus kælder på 53 m². Stort set alt i villaens stueplan og 1. sal har gennemgået en omfattende og flot renovering, hvor både køkken, stuer, ét af husets badeværelser og værelser er istandsat med alt fra vægge til lofter, gulve, gerigter, kloak og vand- og elinstallationer. Hele stueplan har desuden gulvvarme.I stueplan har den flotte byggestil, en indhegnet hævet terrasse rundt på to af siderne på villaen, hvor man kan nyde udedage i solen, og hvor overgangen mellem inde og ude let flyder sammen. De mange store vinduer i villaen, er både karakterfulde, og trækker samtidig lækkert lys og liv ind i boligen. Hele indretningen er flot og gennemført, med lækre detaljer overalt. Her er stuk i lofterne, almue indfatninger og gerigter ved alle døre og vinduer, klassiske gulve med gulvvarme i stueplanet, belagt med sildeben, planker eller klinker. Og samtidig er der tilført et moderne touch, med forskellig luksus. Alle rum i villaen er ekstra store og rummelige, her er flere integrerede opbevaringsløsninger, lækre hvidevarer, som bl.a. vinkøleskab, Quooker vandhane og meget andet.I stueplan ligger alle fællesrum, der også tæller to brændeovne, mens der på første sal er 3 soveværelser og yderligere to stuer, og en tagterrasse. På begge etager er der store badeværelser med gulvvarme, hvor den på 1. sal har både



