Description
Velindrettet bolig med stort værksted og lukket have Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 - klik på billede - Centralt i Givskud ligger denne rummelige og velholdte bolig med pudsede facader og tagpap med listedækning. Den sydvendte tagflade mod haven har tre store kviste, som giver et flot lysindfald og skaber en rigtig god rumfornemmelse på førstesalen. Stueplan byder på et stort og praktisk bryggers, badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt et lyst og indbydende køkken-alrum også med gulvvarme og med udgang til sydvendt terrasse. Her er der også brændeovn, sorte granitbordplader og god plads til fælles måltider og hverdagens samvær. Fra forgangen er der adgang til et stort værelse samt en lys vinkelstue med udgang til en hyggelig træterrasse med glasafskærmning – perfekt til udeliv i både sol og læ. Fra alrummet fører en trappe op til førstesalen, hvor loftet er ført til kip og alle rum har indbygningsspots. Her finder du en stor opholdsstue med kvist, to rummelige værelser – det ene med egen kvist – og et ekstra stort soveværelse med endnu en kvist. I alt 220 velfungerende boligkvadratmeter. Derudover får du et 50 m² isoleret værksted med ovenlysvinduer. Her er træpillefyret installeret og loftet er ført til kip – et oplagt rum til hobby, opbevaring eller mindre værkstedsprojekter. Haven er nem at holde og hyggeligt anlagt og med solrig terrasse. Resten er lukket have med græs og grønne kroge – her er både ro og plads til leg og afslapning. Givskud har meget at byde på for børnefamilier, herunder skole (0.–6. klasse) med SFO, vuggestue og børnehave, idrætsanlæg med kunstgræsbane, rulleskøjtebane og meget mere. Byen har også købmand, tankstation, dyrlæge – og ikke mindst Givskud Zoo, Zootopia. Der er nem adgang til Vestvejen og kort afstand til større byer. Her får du virkelig meget plads og en beliggenhed, hvor hverdagen også hænger godt sammen.



