Description
Flot og velholdt landejendom med god plads og naturskøn beliggenhed Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 - klik på billede - Mellem Hatting og Horsens - med nem adgang til E45 - finder du denne indbydende og løbende moderniserede landejendom med masser af plads både inde og ude. Her får du en attraktiv kombination af bolig, udbygninger og skøn natur, der giver ideelle rammer for både familieliv, hobby og erhverv. Fra ejendommen er der 2 km til Hatting med indkøb og skole og 4 km til Horsens. Stuehuset byder på 180 m2 bolig og fremstår velholdt og løbende renoveret. I 2025 er der etableret en helt ny overetage i med loft til kip og synlige hanebånd, som skaber en lys og rummelig atmosfære. Overetagen byder på opholdsstue, flot badeværelse samt to gode værelser - og naturligvis gulvvarme overalt. Derudover er taget på både stuehus og lade udskiftet omkring 2009, og de vestvendte vinduer i stuehuset er skiftet i 2019. Fra stuehusets baggang med indbyggede skydedørsskabe er der adgang til rumlig lade 105 m2 som rummer praktisk bryggers/fyrrum med indbyggede skabe, depotrum ligeledes med skabe, samt stort værksted og garage. Hertil kommer en høj stål hal på 55 m2, flere udhuse og en dobbelt carport - perfekt til dig med pladskrævende hobbyer eller erhverv. Grunden er på 3.707 m2 og byder på en dejlig, sydvendt have med terrasse og havedam, stor græsplæne, frugttræer og hyggelige stier, der indbyder til udeliv og afslapning. Ejendommen er tilsluttet vand fra Hatting Vandværk og har afløb til offentlig kloak. Indretning: Stueplan indeholder en rummelig entré med klinker, pænt køkken, to værelser med plankegulve samt en hyggelig stue med plankegulv og brændeovn. Herfra er der videre adgang til en skøn havestue med udgang til terrassen. Overetagen - renoveret i 2025 - rummer en lys opholdsstue, et flot badeværelse og to gode værelser. En ideel ejendom for dig, der ønsker landlig idyl med god plads og samtidig kort afstand til by og motorvej.




