Description
Rummelig villa med dobbeltgarage og mange muligheder Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 - klik på billede - Boligen er beliggende i et attraktivt kvarter i Odense M. Her får I hjemme i en bydel med det bedste af begge verdener - skøn natur og nærhed til alle byens bekvemmeligheder. Det familievenlige kvarter rummer både gode daginstitutioner, et væld af fritidsaktiviteter og masser af indkøbsmuligheder. I finder alt fra velassorterede indkøbsmuligheder til restauranter foruden Danmarks største butikscenter; Rosengårdcentret med et bredt udvalg af butikker og specialforretninger. Desuden er beliggenheden med kort afstand til både det eksisterende sygehus, nyt OUH såvel som SDU. Boligen byder på rigtig god plads i ét plan og mange spændende muligheder. Ved indgangen mødes I af en nydelig entré med plads til overtøjet og adgang til gæstetoilet. Stor vinkelstue med plads til at samle hele familien og videre adgang til flot spisestue. Stuerne er placeret, så der let kan etableres køkkenalrum men også et ekstra værelse, såfremt I ønsker det. Boligens køkken er fra 2002 og byder på god bord- og opbevaringsplads samt mulighed for en hyggelig spiseplads. Herfra ledes I videre til husets bryggers, der ligeledes byder på god opbevaringsplads. Fra spisestuen er der adgang til indbydende havestue, der bruges som en skøn forlængelse af boligen det meste af året. Der er yderligere adgang til et stort kontor/værelse med mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis som ekstra værelse eller som ideel plads til en hjemmevirksomhed. Fra kontoret er der praktisk adgang til ejendommens store dobbeltgarage og herfra til parkeringspladsen. I forbindelse med garagen findes desuden et stort hobbyrum med et ekstra toilet og mulighed for etablering af værksted, fitnessrum mv. Til ejendommen hører en flot anlagt og meget privat have, der byder på masser af sol og god plads til både køkken-/frugthave samt boldspil og afslapning. Alt i alt får I her en villa med mange skønne muligheder, der k



