Description
Flot villalejlighed på 160 kvm med op til 5 soveværelser Åbent hus med tilmeldingskrav 28/6 - klik på billede - Midt i det hyggelige Lyngbyvejskvarter udbydes nu denne sjældne og rummelige villalejlighed på hele 160 m² fordelt over stueplan og 1. sal i et charmerende byggeforeningshus fra 1902. Boligen er beliggende i et endehus, hvilket gør den mærkbart bredere end mange af områdets øvrige boliger og giver en fantastisk rummelighed både i opholdsrum og værelser. Her bliver I en del af et helt særligt kvarter, hvor de karakteristiske byggeforeningshuse, grønne haver og det stærke naboskab skaber en stemning, som er svær at finde andre steder i København. Området er kendt for sit aktive lokalmiljø med fælles arrangementer, loppemarkeder og sommeraktiviteter, der giver følelsen af at bo i en lille landsby midt i storbyen. Boligen byder på en særdeles familievenlig planløsning med en naturlig opdeling mellem opholds- og værelsesafdeling. I stueplan findes fire gode værelser samt et badeværelse, mens 1. sal danner rammen om familiens samlingspunkt. Her finder I et moderne køkken med god plads til spisebord, endnu et badeværelse samt to skønne stuer en suite, hvor de originale detaljer kommer flot til sin ret. Den ene stue kan evt. indrettes til et 5. soveværelse. Plankegulve, stuklofter og det smukke lysindfald understreger boligens klassiske charme og skaber en varm og indbydende atmosfære. Fra den ene stue er der udgang til en hyggelig altan med kig ud over kvarterets grønne omgivelser og de karakteristiske byggeforeningshuse. Ejendommen består af blot to boliger, og man deler derfor både hus og udearealer med kun én overbo. Til boligen hører brugsret til både for- og baghave, som giver gode muligheder for afslapning, leg og hyggelige stunder under åben himmel. Derudover råder man over et usædvanligt stort kælderrum samt fælles vaskerum. Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Beliggenheden i Lyngbyvejskvarteret er særdeles attraktiv med kort afstand til både indkøb, ca




