Description
Arkitekttegnet liebhavervilla i Højvangskvarteret - 269 m² kompromisløs kvalitet På en eftertragtet adresse i det populære Højvangskvarter ligger denne arkitekttegnede funkisvilla fra 2011 på hele 269 m². En markant liebhaverejendom, hvor arkitektur, gedigent byggeri og eksklusive materialevalg går igen fra start til slut – og hvor alt fremstår særdeles velholdt og indflytningsklart. Villaen er opført med ydervægge i Egernsund Siver Rain og facadetegl fra Ivarson, mens indervæggene er udført i porebeton fra H+H, fuldspartlet med filt. Hertil kommer lydlofter og en loftshøjde på hele 2,70 meter i hovedhuset, som sammen med boligens store vinduespartier giver en særlig rumfornemmelse. Kvalitetsniveauet fortsætter i de tekniske løsninger med bl.a. Nilan genvex-anlæg, Velfac døre og vinduer samt gulvvarme i samtlige rum – inklusive garagen. Hertil kommer LED-spots fra Lumiere, indbyggede højttalere og aircondition i stue, soveværelse og på 1. sal. Alle yderdøre og garagen har desuden nøglefrit adgangssystem sammenkoblet med alarmanlægget, ligesom ejendommen er udstyret med videoovervågning. Køkkenet er fra HTH og ligger centralt i boligen med ovenlysvinduer, integreret kaffemaskine og vinkøleskab. I opholdsafdelingen er den indbyggede og temperaturstyrede gaspejs både en flot detalje og en effektiv varmekilde, mens egetræslister og en eksklusiv, integreret vinreol er blandt de mange detaljer, der understreger husets gennemførte udtryk. Badeværelserne følger samme høje niveau med Vola-armaturer, Philippe Starck sanitet og badekar, specialproducerede spejle med integreret lys samt Unidrain. I forældreafdelingen er badeværelset desuden indrettet med dobbeltbruser, og boligen byder også på spa. På 1. sal får huset endnu en særlig kvalitet med udgang til den store tagterrasse. Her kan man nyde en flot udsigt over de omkringliggende grønne områder og samtidig skabe et privat uderum med plads til afslapning og ophold. Ved terrassen ved stue/køkken er der desuden terrasse




