Description
6V herskabslejlighed med vestvendt altan Dejlig lys og øverst beliggende hjørnelejlighed i en klassisk ejendom fra 1896 med smukke udsmykninger og dekorationer. Kort afstand til alt med specialforretninger og indkøb på Gammel Kongevej , hyggelige spadsererture på Frederiksberg Allé til Frederiksberg Have, teater, biograf, caféer og selvfølgelig offentlig transport med både gode busforbindelser og meget kort afstand til metroen på Frederiksberg Alle. Lejligheden har minimal spildplads og fremstår i harmonisk og velholdt stand. Indeholder: Rummelig og møblerbar entre, som giver adgang til de 3 skønne stuer én-suite, som i dag bruges til et kontor, en stor opholdsstue med en dejlig karnap med flot kig ned af Alleen og en virkelig hyggelig hjørnestue med udsigt til spir, himmel og byens tage. På Den modsatte side har man adgang til et stort badeværelse med toilet og et utroligt rummeligt soveværelse med små orginale skabe samt en indbygget skabsvæg. Til sidst et hyggeligt spisekøkken med udgang til en lækker solrig altan mod vest og til den hyggelige gård. Fra entréen bliver man ledt videre op via intern trappe til lejlighedens 1 sal (5 sal), hvor der er to rigtig gode værelser og et badeværelse med toilet. Denne etage er oplagt til teenageafdelling, da man har egen indgang via bagtrappen. Alt i alt en lejlighed med mange muligheder, som møder de fleste behov, da man har 4 soveværelser, 2 stuer og 1 spisekøkken – det hele i den klassiske herskabelige stil. Der er adgang til en god og hyggelig aflukket gård, cykelparkering og et loftrum til lejligheden. Velkommen til Madvigs Alle 3, 4.th




