Description
Ejendom med 223 m² bolig Kæmpe garage og historie Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 - klik på billede - På Store Valbyvej 249 i Gundsølille finder I en helt særlig ejendom med både sjæl, historie og et væld af anvendelsesmuligheder. Med samlet 315 m2 under tag får I her en rummelig bolig, der egner sig perfekt til den store familie, flere generationer eller jer, der drømmer om at kombinere hjem og fritidsinteresser. Ejendommen rummer en spændende historie – huset har tidligere været både tofamilieshus og købmandsgård. Garagen var opdelt og fungerede som lager, det gamle Shell-dæksel i garagegulvet vidner stadig om tiden, hvor der blev fyldt benzin på standerne. I dag er rammerne moderniseret, men historien og karakteren lever videre. Boligen byder på gode, regulære rum og en planløsning med mange muligheder. Her er blandt andet walk-in-rum til tøj og opbevaring samt direkte adgang fra garage til bolig – en luksus i hverdagen, når vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. For den visionsrige køber, er der flere muligheder for at sætte sit personlige præg til husets indretning evt med loft til kip i køkken/alrum. Der er mange muligheder. Den store garage er et kapitel for sig. Her er plads til op mod fire biler, lift, hobbyværksted og opbevaring. Der er fremført 380V kraftstrøm til liften, og det vil være oplagt at etablere ladestation til elbil ved vaskepladsen for enden af garagen. For bilentusiasten, håndværkeren eller iværksætteren er dette en sjælden mulighed for at få optimale rammer hjemme. Grunden er på 1.170 m² og byder på flere skønne uderum. Foran huset finder I en sydvendt, flisebelagt terrasse, mens den store nordvendte terrasse i baghaven giver mulighed for at nyde aftensolen. Fra soveværelset er der udgang til en hyggelig træterrasse, hvor dagen kan begynde med fuglesang og besøg af egern. Beliggenheden kombinerer det landlige og det praktiske. I nærområdet finder I smuk natur, herunder en fredet fuglesø og Salvadsparken med shelter – oplagt



