Description
Charmerende rammer med en god beliggenhed. Åbent hus med tilmeldingskrav 26/6 - klik på billede - Med hjertet placeret midt i den lille landsby Hejls tager denne charmerende og historiske bygning imod dig med en særlig varme. Allerede ved ankomsten fornemmer man historiens vingesus – Villaen er opført i 1911 og har tidligere fungeret som byens station. I dag fremstår det nænsomt moderniseret, hvor hver detalje er bevaret med respekt for fortiden, så stemningen fra de gamle rejsetider stadig kan mærkes i rummene. Selv om du bor midt i Hejls, er naturen aldrig langt væk. For enden af vejen begynder den smukke natursti, der fører dig gennem det fredfyldte landskab omkring Hejls Nor og videre mod kystens liv ved Hejlsminde. Indenfor byder entréen dig velkommen til en velovervejet planløsning på 171 m². Herfra træder du ind i et lyst badeværelse og et køkken med elegant inventar og plads til en lille spiseplads – perfekt til en stille morgenstund med friskbrygget kaffe. Spisestuen indbyder til både hverdagsmåltider og gæstebud, og fortsætter du videre, åbner den rummelige stue sig. Her spreder pejsens varme sig i rummet, og de smukke, gamle vinduer lader lyset strømme ind på en måde, der skaber en rolig og indbydende atmosfære. Trappen fører dig op på første sal, hvor en ekstra stue – i dag indrettet som kontor – giver dig frihed til at forme rummet efter dine drømme. Et værelse og et soveværelse, begge i god størrelse, samt et lyst badeværelse fuldender etagen. Haven er et kapitel for sig. Den folder sig ud som et lille, grønt univers med kroge og hjørner, der indbyder til at slå sig ned, læse en bog eller blot nyde stilheden. Terrasserne giver fine rammer for sommerdage, hvor haven kan opleves fra flere sider. I de tilhørende udhuse finder du rigelig plads til både kreative projekter og praktiske formål. Værkstedet giver mulighed for at fordybe sig i håndværk og hobbyer, og resten af pladsen kan formes efter behov. Hejls er en lille, hyggelig landsby




