Description
Pæn og velholdt bolig med mulighed for flexbolig! Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 - klik på billede - I naturskønne og landlige omgivelser nær den historiske Unesco-by Christiansfeld og med kort afstand til områdets skønne badestrande ligger denne fine bolig. Alt står velholdt, indbydende og meget lyst! Boligen er omgivet af den smukkeste have grænsende til lille vandløb. Der er mange hyggelige "kroge", terrasser og skønt gårdhavemiljø med overdækket terrasse. Til hobby-manden er der muret udhus på 28 m² - ideelt som værksted, 2 carporte, udhus og brændeskur. Boligen er løbende istandsat og hele 1. salen er komplet renoveret i 2006, ligesom taget også er skiftet på daværende tidspunkt. Velkommen ind i bryggerset m. pænt inventar og udgang til haven, skønt, stort spisekøkken m. flisegulv, god spiseplads, brændeovn og trappe til 1. sal. I køkkenet er der monteret luft-luft varmepumpe. Lyst badeværelse m. brus og gulvvarme, seperat toilet, soveværelse m. tæppe og faste skabe. 1. salen indeholder stor stue m. udgang til altan samt 2 store børneværelser. En meget velholdt og indbydende bolig! Der kan søges om tilladelse til flexbolig. Sælger har i 2023 brugt 6181 kWh strøm til opvarmning og alm. forbrug.



