Description
Attraktiv beliggenhed tæt på alt På en rolig og blind vej - kun fem minutter på cykel fra Kolding Centrum - finder du denne indbydende og velholdte etplansvilla med god garage og en dejlig sydvendt, overdækket terrasse. Boligen er opført i 1962 og tilbygget i 1976, og fremstår i dag pæn, løbende moderniseret og 100% indflytningsklar. Villaen rummer 150 m² i ét plan samt en virkelig god og anvendelig kælder på 50 m². Boligens indretning passer perfekt til både den mindre og større familie med tre gode værelser - og mulighed for nemt at etablere et fjerde værelse ved at inddrage en del af stuen. Planløsningen er funktionel med en mindre fordelingsgang, et rummeligt køkken med masser af bord- og skabsplads, et praktisk bryggers med udgang til vestvendt terrasse, samt to tidløse badeværelser - begge med bruseniche. Kælderen byder på et stort opholdsrum, et værelse (ikke godkendt til beboelse) samt et vaskerum. Der er udgang til haven fra både stuen og kælderen, hvilket giver en god forbindelse mellem bolig og udeliv. Fra stuen er der desuden direkte adgang til en skøn, sydvendt overdækket terrasse, som forlænger sommersæsonen. Ejendommen ligger i et attraktivt og børnevenligt område tæt på alt - daginstitution, skole, gymnasium, sportsfaciliteter og gode indkøbsmuligheder - og samtidig i kort afstand til både centrum og grønne områder. Kort sagt: En solid, løbende vedligeholdt villa i god stand, klar til at danne rammen om et nyt kapitel for dig og din familie. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til [email protected]




