Descrizione
Kvalitetsrig ejendom med tilhørende fredskovstykke I Sankt Klemens finder man denne flotte ejendom fra 1988, som sidenhen er udvidet af den anerkendte arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør Jørgen Stærmose. Således har boligen nu store, lyse opholdsmiljøer, og generelt er der god plads med flot marmorbelagt trappe til anvendelig kælder. Den charmerende have grænser op til skoven, hvoraf man deler anpart (halvdelen) af de 6.000 kvadratmeter med en anden ejendom.En gul facade akkompagneret af hvide detaljer og det røde tag kendetegner ejendommen ved ankomst. Det gælder både carport og villa, og således er det udefra fastslået, at man har værnet om harmonien.En tidligere terrasse er omdannet til en havestue, og hermed har man intet mindre end fem opholdsmiljøer. Siden slutningen af 2010'erne er der lavet forbedringer i boligen, hvor køkken-alrummet springer i øjnene. Her bemærkes de stilrene klinker med gulvvarme og ikke mindst de elegante, hvide Svane-elementer med matchende bordplader fra 2017. Under renoveringen blev der i øvrigt tilføjet spots, der kan dæmpes, og i den forbindelse fornyede man delvist el.Lyse, brede plankegulve pryder flere af stuerne, og ydermere har de et usædvanligt attraktivt lysindfald til fælles som et resultat af de markante vinduespartier. Terrassedørene sikrer en skøn sammenhæng med udearealet, og omfanget af plads fordrer flere løsninger til indretningen, som den er i dag. Eksempelvis kan der indtænkes bibliotek, atelier eller kontorpladser.Soveværelset har terrassedør, og det ligger lige ved det store badeværelse med bruseniche og spa. Hertil kommer et badeværelse mere med bruseniche. Begge badeværelser er moderniseret med nyere inventar. Hertil byder etagen på tre værelser, et bryggers og et depotrum, inden man skal se nærmere på kælderen, der har skabsgang, stort lyst "værelse", depotrum, et viktualierum-/vinrum med mulighed for køl og et gæstetoilet. Til ejendommen hører dobbelt carport samt godt redskabsrum. Ude opleves det fantastiske hav



