Descrizione
Gennemgående kvalitetsvilla beliggende i det nye populære område "Nørrestrand"! Åbent hus med tilmeldingskrav 29/6 - klik på billede - Allerede ved ankomsten til villaen sættes scenen for en villa, hvor moderne arkitektur, stilrent design og flotte mørke "Willems Forest" mursten går hånd i hånd. Boligens store vinduespartier trækker dagslyset ind og forbinder opholdszonerne med udelivet. Et elegant køkkenalrum med stor køkkenø og adgang til viktualierum er placeret centralt, og herfra er der direkte forbindelse til stuen, så hverdagens samvær får optimale rammer. De nøje udvalgte kvalitetsmaterialer og gennemgående trægulve skaber et harmonisk miljø, og gulvvarmen fuldender komforten. På østsiden af huset med direkte udgang fra køkkenet, er en god morgenterrasse, og mod vest er en overdækket terrasse fungerer som et ekstra opholdsrum, så du kan nyde familietid udendørs alle tidspunkter i løbet dagen. Den omkringliggende plæne indbyder til leg og samvær, mens du forbliver tæt på hjemmets fællesskab. Planløsningen rummer separat forældreafsnit med walk-in-closet og eget badeværelse. I modsatte ende ligger tre værelser og endnu et badeværelse, som gør huset ideelt til børnefamilien eller gæster. Derudover praktiske detaljer såsom et rummeligt bryggers og en god rummelig gæsteentré. Herudover bliver huset fuldendt med en stor dobbeltgarage. Villalivet her ligger på en lukket, rolig vej med trygge stisystemer til skole, institutioner og legekammerater. Området byder på grønne arealer, gode indkøbsmuligheder og nem adgang til motorvej, mens Horsens centrum er tæt på. Her får du et indflytningsklart hjem, hvor komfort, æstetik og funktionalitet mødes i en helstøbt oplevelse for hele familien.




