Descrizione
Flot renoveret og herskabelig villa med udsigt til sø og skov Åbent hus med tilmeldingskrav 5/6 - klik på billede - Ti kilometer uden for Aarhus finder I denne flot renoverede og særdeles rummelige bolig, som er stuehuset af en tidligere trelænget gård fra 1914. Ejendommen fremstår særdeles flot efter renovering i 2015, hvor der blev lagt nyt tag, skiftet vinduer og etableret et lækkert kvalitetskøkken fra Hanstholm og hvidevarer fra Gaggenau. Der er gulvvarme på begge etager og der er installeret genvex som sikre et godt indeklima. Planløsningen er perfekt til en storfamilie, da I får tre værelser i stueplan og fire ovenpå, ligesom her er badeværelse på begge etager. Fælles opholdsrum får I også masser af med en stue ovenpå og to stuer nedenunder foruden det store køkkenalrum. Selv fra bryggerset fornemmer I hvad ejendommen kan byde på, da I også herfra har udsigt over landskabet og til herregården Constantinsborg. Grunden på 1.500 kvadratmeter er pragtfuldt stor og med masser af muligheder for at nyde udelivet. I kan således holde høns og sidde i det flotte orangeri og på terrassen fra 2021, hvor afslapningen kan fuldendes året rundt i det integrerede spabad, ligesom I kan tilbyde børnene optimale muligheder for at lege, tumle og spille bold. Derudover er der igangsat opførelse af en større carport, hvor der vil være plads til to biler, foruden skuret som også opføres i forlængelse af carporten. I får bopæl på en stikvej i den lille by Årslev, som er et prioriteret udviklingsområde for kommunen, og hvorfra det er hurtigt og nemt at komme ind til Aarhus med bussen, som har stoppested blot 50 meter væk. I kan også køre turen i bil, hvilket tager cirka ti minutter, eller benytte cyklestien, hvor I kan nyde det kønne landskab med søer og grønt. Der er flere skoler i nabolaget med 2,5 kilometer til Engskolen som den nærmeste, og I har heller ikke langt til privatskole. I fritiden vil det være oplagt at benytte kajakklubben. Nysgerrig på mere? Så ring til o




