Descrizione
Fantastisk udsigt over Rosenvængets Kvarter Åbent hus med tilmeldingskrav 28/6 - klik på billede - Fantastisk udsigt over tage i Rosenvængets Kvarter – Stor herskabelig lejlighed på hele 226 kvm med 7 værelser og vestvendt altan. Det bliver ikke meget bedre!! Den storslåede udsigt fanger straks din opmærksomhed, når du træder ind ad hoveddøren. Blikket glider ud over Rosenvængets Hovedvejs stemningsfulde kvarter fra de 2 store stuer, der ligger en suite og skaber den klassiske stemning. Herfra adgang til den centrale spisestue med masser af plads til middage med familie og venner. Autentisk anrettergang med skabe og bordplads. Soveværelse med stor skabsvæg. Børneværelse/kontor samt pigekammer. Gæstetoilet med håndvask. Dejligt stort badeværelse med bruseniche med unidrain, vaskesøjle, spots og vindue. Køkken med mindre spiseplads til 2-3 personer samt masser af bord- og skabsplads. Til sidst herreværelset, hvorfra der er udgang til den vestvendte altan, hvor eftermiddagssolen kan nydes hele sommeren. Denne lejlighed har alle de klassiske detaljer som højt til loftet, brede plankegulve/parketgulve, fyldningsdøre samt smukke stuklofter/rosetter. Beliggenheden er ganske enkelt en af de bedste, man kan ønske sig. Det eftertragtede Rosenvængets Kvarter, hvor man bor midt i Københavns ældste villakvarter. Blandt mange andre koryfæer fra guldalderen boede skuespillerinden Johannes Louise Heiberg og malerne Joakim Skovgaard og Wilhelm Marstrand her. Her er masser af historie og stemning, og det mærker man, når man går tur i kvarteret. Alt ligger i behagelig gåafstand: Søerne, Fælledparken, skoler, legepladser og nogle af byens bedste daginstitutioner. Her er også et levende café- og butiksliv omkring Nordre Frihavnsgade og Østerbrogade, ligesom Nordhavns badeanlæg og metroen ved Trianglen ligger tæt på. Gaden er præget af ro og med let adgang til både parkering og lade standere tæt på. Ejendommen er en klassisk Østerbro ejendom fra 1901 som fremstår smuk og iøjnefalde




