Descrizione
Charmerende og herskabelig villa med 348 etagemeter, fantastisk haveoase og stor kælder Velkommen til en helt særlig ejendom i det eftertragtede Blomsterkvarter, hvor klassisk charme, moderne komfort og imponerende pladsforhold går op i en højere enhed. Villaen fra 1934 fremstår særdeles velholdt med hvidpudset facade, høj sokkel og et smukt sortglaseret tegltag, der understreger husets elegante og tidløse udtryk. Her får I hele 219 m² bolig samt en usædvanligt anvendelig kælder på 129 m² med god loftshøjde og flot stand – i alt 348 etagemeter med utallige muligheder for den store familie, hjemmearbejdspladser, hobbyrum eller teenagerafdeling. Allerede ved ankomsten fornemmer man, at dette er noget særligt. Fra dobbeltcarporten træder I ind i en overraskende og meget privat haveoase, som man ikke aner omfanget af fra vejen. Storslåede træer, tætte hække og et højt støjværn omfavner grunden og skaber en sjælden følelse af ro og afskærmning. Haven byder på flere indbydende miljøer: en charmerende brostensterrasse med mulighed for at skabe en stemningsfuld spejlsø med flisebro, et stort græsareal til boldspil, et oplagt hjørne til trampolin samt en dejlig træterrasse til afslappede sommerdage. Fra brostensterrassen er der desuden direkte adgang til kælderens nuværende hobbyrum med fantastisk lysindfald. Stueplan er indrettet med en stor entré og fordelingsgang, to gode værelser, hvoraf det ene aktuelt anvendes som walk-in, et rummeligt badeværelse samt et fantastisk opholdsareal med naturlig plads til både tv-stue, spiseafdeling og læsekrog. Det moderne køkken er et ægte samlingspunkt med køkkenø, mørke egetræsfronter, slidstærk vedligeholdelsesfri bordplade og alle de hvidevarer, man ønsker sig. Flotte sildebensgulve, høje lofter, stilren indretning og grønne kig fra vinduerne giver boligen en helt særlig atmosfære. Fra stuen fortsætter oplevelsen i den store udestue med mange skydedøre, der let åbnes på varme dage og binder hjemmet smukt sammen med den åbne træterras


