




Arkitekttegnet og indflytningsklar villa, med en unik beliggenhed i Stensballe!
Descrizione
Arkitekttegnet og indflytningsklar villa, med en unik beliggenhed i Stensballe! I det rolige og lukkede villakvarter i Risengård, finder du denne flotte og velholdte bolig. Villaen her er perfekt for parret der ønsker en unik bolig med måske områdets bedste beliggenhed, hvor man nyder udsigten over hestefoldene ved Ponygården Solvang - en unik mulighed man sjældent oplever i villakvartererne. Boligen er arkitekttegnet og opført med øje for funktionalitet og kvalitet. Boligen fremstår med et spændende udtryk med en flot grå facade. Tagrender og inddækninger i zink, sorte træ/alu vinduer og listetækket tag. Indvendigt fortsætter det gode indtryk med bl.a. fuldmurede og vandskurede vægge, ensidig lofthældning, gennemgående klinkegulve og flotte trægulve i værelserne - naturligvis med gulvvarme overalt. Rundt om i boligen findes flere gode ind- og opmurede detaljer som bænk, indhak til overtøj m.v. Ejendommen er desuden tilsluttet fjernvarme. Integreret til boligen findes en stor dobbelt garage på hele 61 kvm. med 2 el-porte, klinkegulv og gulvvarme. I garangen findes et godt skabsarrangement, hvor både teknikken og vaskemiljøet er samlet. Haven er anlagt primært i græs, således denne kræver et minimum af vedligehold. Sommerdagene nydes på den højt- og velanlagte terrasse mod sydvest, hvor man har det flotte kig til hestefoldene. Desuden findes en overdækket terrasse mod vest. Fra garagen er der direkte adgang til boligens fordelingsgang hvor du finder et godt badeværelse med separat bruseniche, to identiske værelser, begge med gode og store hemse. Entré/forgang med bord- og skabsarrangement og med masser af plads til overtøj og sko, samt endnu et værelse/kontor. Det store køkken-alrum, med højt til loftet og et dejligt lysindfald, fungerer som huset samlingspunkt for hele familien. I åben forbindelse med alrummet er der adgang til en indretningsvenlig opholdsstue. Separat forældreafdeling stort soveværelse med eget tilhørende badeværelse med både bruseniche