Descrizione
Landejendom med plads og muligheder Åbent hus med tilmeldingskrav 4/11 - klik på billede - Her får I en landejendom, hvor der bestemt ikke er sparet på pladsen – hverken inde, ude eller i de mange disponible bygninger. Ejendommen ligger fredeligt og naturskønt på 4,2 hektar med egen sø og mulighed for jagt på egen grund, samtidig med at der er kort afstand til byens faciliteter. Stuehuset byder på fem gode værelser, et stort køkken med alrum samt to hyggelige opholdsafdelinger med plads til både familieliv og afslapning. Hertil kommer badeværelse, ekstra toilet og et bryggers, som netop er frisket op med nyt inventar. De øvrige bygninger åbner for et væld af muligheder. Her er gildesal med egen bar og et stort værksted med plads til lift, som også kan anvendes som garage. Dertil kommer dobbelt carport samt et større overdækket areal med god plads til maskiner, materiel eller den pladskrævende hobby. Udenfor venter en stor have og masser af natur lige uden for døren. Med 4,2 hektar, egen sø og mulighed for jagt får I skønne rammer for et aktivt udeliv og samtidig masser af privatliv. På grunden har der tidligere været anlagt ridebane, hvilket også gør ejendommen interessant for køberen med interesse for heste og udeliv. Pillefyret og fyrrummet blev renoveret i 2023, så også her er der investeret i ejendommen. En spændende landejendom for familien, naturelskeren eller jer med behov for værksted, maskiner og god plads – alt sammen i rolige, landlige omgivelser med byen inden for rækkevidde.




