Descrizione
Unik lejlighed på Amagerbro med stor, solrig gårdhave og hele 204 boligkvadratmeter i ét plan med gulvvarme! Velkommen indenfor i denne helt særlige ejendom i gåafstand til både metro og Christianshavns Volde. Lejligheden ligger på en af de mest attraktive adresser i 2300 og er gemt helt væk fra vej og støj, på trods af du befinder dig midt i byen med alt inden for rækkevidde. Boligen byder på en rummelig og gennemtænkt planløsning, hvor alle kvadratmeter udfolder sig i ét plan. Her opleves en naturlig sammenhæng mellem opholdsrum og værelser, hvilket skaber en funktionel indretning. Lejligheden er opdelt i en separat værelsesafdeling med 3 værelser, som er det første man møder i entréen, hvor der også er udgang til den overdækkede terrasse. Værelserne efterfølges af et stort åbent leve rum og endnu et værelse. Velkommen indenfor! Du træder ind i en fin størrelse entré med god plads til opbevaring. Herfra er der adgang til lejlighedens 3 værelser, som ligger uafhængigt af hinanden. Alle værelser fremstår i gode størrelser og giver mange muligheder for indretning. Ligesom i boligens øvrige rum, opleves de lyse og rummelige, og med ovenlysvinduer. Det største værelse fungerer som et klassisk master-bedroom med både walk-in og eget badeværelse. Det naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum med stue og spiseafdeling i åben forbindelse med køkkenet. Her er et behageligt lysindfald og god plads til både hverdagsliv og gæster. Herfra er der direkte udgang til den solrige gårdhave, som fungerer som et skønt og privat åndehul, midt i byens travle hverdag. Det 4. værelse kan let nedlægges for at skabe en endnu større stue, hvis dette ønskes. Gulvet er gennemgående under det opsatte værelse i forlængelse af stuen. Køkkenet fremstår rummeligt og funktionelt med god skabs- og bordplads samt hårde hvidevarer fra Miele. Køkkenet har egen indgang fra gården, som er meget praktisk, når man har været ude at handle. Boligen har to badeværelser, begge i gode størrelser




