Descrizione
Charmerende villa med 5 værelser Velkommen til Haldvej 16 – en hyggelig landsbyvilla med sprossede vinduer og overdækket altan. Her får du 188 boligkvadratmeter fordelt på 2 plan med plads til hele familien. Du bydes indenfor via den fine overdækkede hoveddør med adgang til fordelingsgang og trappe til husets 1. sal. I stueplan finder du et lyst køkken med spiseplads i åben forbindelse med hyggelig spisestue. Fra køkkenet er der adgang til praktisk bryggers med god opbevaringsplads. I den anden ende af huset findes en rummelig stue og to gode værelser – det ene med eget badeværelse. I Stueplan er desuden et ekstra badeværelse. Husets 1. sal indeholder 3 gode værelser, hvoraf det største kan bruges som ekstra stue eller multirum. Herfra findes udgang til en stor overdækket altan. Til huset hører desuden en god garage samt et praktisk overdækket opbevaringsrum. Huset ligger på en lille og overskuelig grund, der giver mulighed for at nyde udelivet og slappe af – uden at det kræver meget vedligehold. Placeringen i Hald giver dig det bedste fra to verdener – hyggelig landsbyidyl og samtidig kun godt 10 km fra Randers. Så er du interesseret i en hyggelig landsbyvilla med hele 5 værelser med kortere afstand til Randers, så kunne Haldvej 16 være noget for dig. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til [email protected]




