Descrizione
Stor, klassisk landejendom med to boligenheder Stor, klassisk landejendom med to boligenheder, markante udlænger og unikke muligheder På Store Valbyvej 114 får du en ejendom, der kombinerer herskabelig charme, funktionelle rammer og sjældent mange kvadratmeter. Her bor du midt i naturen, men stadig tæt på Roskilde, og hele ejendommen fremstår harmonisk og indbydende. Ejendommen rummer mange muligheder for videre udvikling, og sælger har været i positiv dialog med kommunen omkring indretning af tre boligenheder. Hovedhuset – klassisk stemning og store, lyse rum Det første boligareal finder du i hovedhuset, hvor den herskabelige atmosfære straks mærkes - allerede når du træder ind i hallen. De brede plankegulve, stukke og de store sprossede vinduer skaber et elegant, lyst og behageligt hjem. Plantegningen viser en gennemført funktionel indretning med flere stuer en suite, herunder den smukke opholdsstue, hvor lyset strømmer ind fra de høje vinduespartier. Herfra er der adgang til både spisestue og yderligere hyggerum, hvilket giver gode rammer til både familieliv og gæster. Hovedhuset rummer desuden et stort køkken med spiseplads, flere værelser, entré, bryggers samt badeværelser placeret praktisk i forhold til værelsesafdelingen. Hele indretningen er klassisk, hjemlig og særdeles rummelig. Herudover er der i dag indrettet endnu en separat lejlighed i hovedhuset med indgang fra udvendig trappe. Den er indrettet med soveværelse, alrum, køkken og badeværelse. Denne enhed er ikke registreret på BBR-meddelelsen. Anden boligenhed – oplagt til familie, gæster eller udlejning På ejendommen findes en separat boligenhed, der fremstår som en selvstændig bolig med egen indgang. Boligen indeholder køkken/alrum, stort soveværelse samt badeværelse – ideel til voksne børn, bedsteforældre eller som en ekstra lejeindtægt. Udbygninger – enorm fleksibilitet til erhverv, hobby eller dyrehold De store længer omkranser gårdspladsen og giver ejendommen sit flott



