Опис
Unik ejendom, parklignende have og et arkitektonisk statement midt i Horsens I de fleste byer er der et helt særligt charmerende og dragende hus, som forbipasserende kaster et ekstra blik eller to på – og som er umuligt at overse. Sådan et hus er Sundvej 73. Her, midt i Horsens by, toner en ejendom frem, der i sjælden grad formår at forene byens puls med en dyb, næsten meditativ ro. Det er en adresse, der inviterer til at sætte farten ned. Her bor man i byen, men med fuglefløjt, bløde græsplæner, tætte buske og gamle træer i den velholdte have med rigelig plads til begejstring. Ejendommen er oprindeligt opført i 1944 og spænder over 331 kvadratmeter sublimt boligareal, dertil 177 kvadratmeter højfunktionel kælder, placeret på en 1.727 kvadratmeter stor, nærmest parklignende grund. Huset er for nylig blevet gennemgribende renoveret, men alt er udført med den fineste respekt for oprindelig arkitektur. Det er en ejendom, der med stor sensibilitet er ført ind i en moderne tid med moderne løsninger. Resultatet er en elegant komponeret ramme, hvor fortidens sjæl og fremtidens komfort og luksus smelter sammen. Man bydes hjertelig velkommen af en stor, klassisk perlegrusindkørsel, hvor en rummelig carport yder læ til minimum to biler. Herfra drages blikket mod et smukt, spir-prydet tårn i indkørslen, som giver ejendommen et næsten eventyrligt arkitektonisk udtryk. Indenfor åbenbarer sig en helt særlig atmosfære og stemning. En af de mange ting, der gør denne ejendom unik, er den kompromisløse balance mellem kvalitet, funktionalitet og elegance. Man har restaureret ejendommen nænsomt og fint, og der er tænkt over hver eneste detalje. De originale, massive sildebensgulve breder sig som et varmt fundament gennem stuerne, og de stilfulde, originale dobbeltdøre og skydedøre skaber en naturlig overgang og flow mellem rummene. Her er højt til loftet og et fuldstændig vidunderligt, naturligt lysindfald, der strømmer ind gennem de store vinduespartier. Modtagelsesrummene og den åb




