Опис
Gennemgribende renoveret Åbent hus med tilmeldingskrav 20/5 - klik på billede - Spændende familievilla i eftertragtede Haslund I det populære og trygge Haslund finder I denne delvist renoverede familievilla, hvor både planløsning, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed. Her bor I i et levende lokalsamfund med kort afstand til natur, fritidsaktiviteter, skole, indkøb og motorvejen – perfekt til den aktive hverdag. Sælger har generelt gennemrenoveret villa siden 2021 herunder bl.a. gulvvarme, nye gipslofter med efterisolering, nye vinduer, nyt tag og nye døre, hvilket sikrer et moderne udtryk og et behageligt indeklima. Her skal dog påregnet lidt finish og en gårdhave der skal laves færdigt. Indretningen er gennemtænkt med en klar opdeling mellem børne- og forældreafdeling. Børneafdelingen byder på tre rummelige værelser samt eget badeværelse med dobbeltvask og bruseniche. Forældrene får en privat afdeling med stort soveværelse og stilfuldt badeværelse med både hjørnebadekar og bruseniche. Husets samlingspunkt er det lyse og åbne køkken/alrum, hvor store vinduespartier skaber et skønt lysindfald og en indbydende atmosfære. Stuen ligger i åben forbindelse og fuldendes af en hyggelig brændeovn. Herfra er der udgang til terrasse og have, som indbyder til både afslapning og samvær. Derudover findes et ekstra værelse, ideelt som kontor eller gæsteværelse, samt bryggers. Til ejendommen hører garage, udhus og et nyere isoleret udhus fra 2023 – oplagt til hobby, værksted eller ekstra opbevaring. Her får I kort sagt en moderne og velindrettet familievilla i et attraktivt område – klar til at danne rammen om jeres næste kapitel. Supplerende oplysninger: Tag: Nyt eternittag Ydermur: Gule sten Antenneforhold og internetforbindelse: Yousee og Norlys Kloakforhold: Ikke kloaksepareret / Vi henviser til ejendomsdatarapport Afstand til skole og daginstitution: ca. 3,5 km Afstand til indkøb: 3,5 km Overtagelse: Fleksibel



