Опис
Rækkehus med muligheder - og hyggelig have På Kærsangervej 11 i Randers NØ udbydes nu et rækkehus med masser af potentiale for den rette køber. Boligen fremstår i original stand og kræver en gennemgribende renovering, men giver samtidig en sjælden mulighed for at sætte sit helt eget præg på hjemmet fra ende til anden. Uanset om du er håndværker på udkig efter dit næste projekt, førstegangskøber med visioner eller investor med fokus på udlejning, er her et spændende udgangspunkt med mange muligheder. Boligen er opført i to plan og rummer 85 m² bolig, suppleret af en kælder på 46 m², hvilket giver i alt 131 etagemeter. I stueplan bydes du velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til det originale køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse (ikke registreret på BBR), som leder videre ud til en hyggelig have. Haven trænger til en kærlig hånd, men rummer gode muligheder for at skabe et skønt uderum. På 1. sal finder du et soveværelse, et værelse samt et mindre kammer, der kan anvendes efter behov. Herudover er der toilet. Kælderen byder på et stort disponibelt rum samt et bryggers med vaskefaciliteter og ekstra brusemulighed. Her får du en bolig med et godt udgangspunkt og masser af udviklingsmuligheder – en ejendom, hvor du kan skabe et moderne hjem eller en attraktiv investeringsbolig. Vi glæder os til at byde velkommen til en fremvisning og hjælpe med at finde den køber, der kan forløse boligens fulde potentiale.




