Опис
Smuk herskabsvilla på Frederiksberg C - Liebhaveri i særklasse! Amicisvej er opkaldt efter italieneren Gaetano Amici, der var fyrværkerimester i Tivoli, og vejen hører til blandt Frederiksbergs mest eftertragtede adresser. Gammel Kongevej, som ligger få skridt fra huset, er en af Frederiksbergs ældste veje og var allerede i 1600-tallet kendt som forbindelsen ud af byen for det kongelige hus. Hvor der dengang lå en ujævn grusvej gennem markerne, finder man i dag et levende kvarter med specialbutikker, caféer, restauranter og et stærkt kulturliv. Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Frederiksberg Allé Metrostation og Frederiksberg Have ligger alt sammen i kort gåafstand fra hoveddøren. Samtidig opleves Amicisvej som en rolig og tilbagetrukket gade med en særlig stemning og en harmonisk bebyggelse. Ejendommen, vi skal tale om nu, fremstår med stor arkitektonisk integritet og er et fint eksempel på den herskabelige byggeskik, der præger kvarteret omkring Frederiksberg Allé. Ejendommen rummer i dag én samlet villa med et samlet boligareal på 320 kvm samt en udnyttet tagetage på ca. 80 kvm og en kælder på 163 kvm. Kælder og tagetage er ikke godkendt til beboelse og kommer derfor udover det oplyste boligareal. Huset har tidligere været indrettet som to villalejligheder, men er siden sammenlagt og registreret som enfamiliesvilla, hvilket giver en sjælden kombination af volumen, fleksibilitet og klassiske rammer midt på Frederiksberg C. Man bemærker straks ejendommens fine detaljer; de sprossede vinduer og de originale udsmykninger, som falder naturligt ind i den historiske gade. Indvendigt videreføres husets karakter med fyldningsdøre, stuk, pejs, sildebensparket og smukke stuer en suite med et imponerende lysindfald gennem de store vinduespartier. Boligen er gennem årene istandsat med respekt for husets oprindelige udtryk. Køkkenet er flyttet til en af de store opholdsstuer, hvilket har skabt et naturligt samlingspunkt i huset og samtidig bevaret den klassiske rumfornemmelse. Pl




