Опис
Mulighedsrig grund med fantastisk view i Bredballe På Tagesvej 16 i Bredballe får du en byggemodnet grund, der er klar til opstart med det samme. Nuværende ejer har allerede investeret betydelige midler i byggemodning – her mangler du blot at opføre din drømmebolig. Grunden er ekstra bred, hvilket sikrer en enestående udsigt over Vejle Fjord fra både stueplan og 1. sal. Her får du en imponerende 180 graders panoramaudsigt, hvor du kan følge indsejlingen mod øst, nyde de smukke Munkebjergskove og opleve Vejle Fjord Broen mod vest. Udsigten kan integreres i stort set alle opholdsrum og værelser – en sjælden kvalitet, der løfter boligen til noget helt særligt. Placeringen i 2. række er en klar fordel. Grunden ligger højt i terrænet, hvilket giver et frit og uhindret kig hen over 1. række og videre ud over fjorden. Du får dermed både udsigt og privatliv – til en mere attraktiv pris og med lavere ejendomsskatter end grundene helt ned til vandet. Solforholdene er optimale, så du kan nyde lyset dagen igennem. Når mørket falder på, oplyses både Vejle Fjord Broen og Bredballe, hvilket skaber en helt særlig stemning og et smukt aftenpanorama. Med 882 m² er der rig mulighed for at bygge i to plan og skabe et hjem, der udnytter både udsigt, lys og terræn optimalt. Beliggenheden er rolig og familievenlig med kort afstand til skole, indkøb og naturoplevelser langs vandet. Hverdagen bliver nem med nærhed til Slagter Grønvall, Kirkebakkeskolen, skønne gåture langs vandet og blot få minutter til Vejle centrum. Grunde som denne er sjældne i området – her får du en unik mulighed for at skabe et hjem i helt særlige omgivelser.



