Опис
Indflytningsklar andelsbolig i 2 plan Åbent hus med tilmeldingskrav 28/10 - klik på billede - På en attraktiv beliggenhed i den hyggelige landsby Øster Uttrup udbydes denne rummelige og moderne andelsbolig på hele 159 m². Her får du en rolig og familievenlig beliggenhed med nem adgang til hverdagens fornødenheder, grønne områder, indkøbsmuligheder og skole. Samtidig er der kort afstand til Aalborgs mange tilbud og faciliteter. Boligen er opført i 2007 og fremstår velholdt med en moderne og funktionel planløsning, hvor komfort, lysindfald og optimal udnyttelse af kvadratmeterne er i fokus. De mange boligkvadratmeter giver god plads til både børnefamilien og parret, der ønsker ekstra plads omkring sig. De lyse opholdsrum skaber en indbydende atmosfære og danner de perfekte rammer om både hverdagslivet og hyggelige stunder med familie og venner. Andelsboligen er en del af en veldrevet forening, hvor fællesudgifterne blandt andet omfatter renovation, ejendomsskatter, bygningsforsikring, snerydning samt udvendig vedligeholdelse af bygningerne. Ejendommen er opført i gode kvalitetsmaterialer og indeholder i stueplan en rummelig entré/hall med trappe til førstesalen. Et godt soveværelse med faste skabe samt et flot badeværelse med bruseniche. Husets naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen og giver plads til både madlavning og samvær. Derudover findes et praktisk bryggers med klinkegulv, vaskemaskine og tørretumbler. Hele stueplanet er udstyret med gulvvarme, hvilket sikrer en behagelig komfort året rundt. På førstesalen mødes du af et stort repos, der er oplagt til kontor eller opholdsareal. Herudover findes et pænt badeværelse med bruseniche samt to særdeles rummelige værelser. Til boligen hører carport, udhus og en dejlig, privat have. Den store vestvendte terrasse indbyder til afslapning og hyggelige stunder i solen, mens haven danner en skøn ramme om udelivet. Her får du en indflytningsklar




