Опис
Fantastisk udsigt over Øresund Åbent hus med tilmeldingskrav 28/10 - klik på billede - Fantastisk udsigt over Øresund - højt beliggende i ejendommen, elevator, 2 skønne altaner og helt ugeneret fra byens støj. Velkommen til en helt særlig lejlighed, hvor du får en veldisponeret udnyttelse af pladsen: I entréen mødes du af rummelighed og gode muligheder for opbevaring i indbygget skab. Fra entréen træder du ind i de lyse opholdsrum, de 2 vestvendte stuer med et dejligt lysindfald samt vestvendt altan, hvor solen kan nydes hele sommeren. Køkkenet har god skabs- og bordplads og en særdeles flot udsigt mod øst. Stort renoveret badeværelse med lyse fliser, bruseniche, spots og vaskesøjle. Til sidst østvendt soveværelse med skabsvæg, dejlig altan samt den mest fantastiske udsigt over det grønne område bag ejendommen og ikke mindst vandet i horisonten. Alt i alt en gennemført og meget lys lejlighed med to altaner - perfekt til både par, den lille familie eller som forældrekøb. Ejendommen: Den eftertragtede Strandvejsgaarden er en gedigen rødstensejendom fra 1938 med elevator, fjernvarme, fællesvaskeri, nedfaldsskakt, dørtelefon og vicevært. Brugsret til kælderrum. Ejendommen har nyere tag og varmeanlæg (finansieret via frasalg af tagetagen). Beliggenhed: Ejendommen er beliggende ved det hyggelige Svanemøllekvarter i gåafstand til Fælledparken og Strandparken i Svanemøllebugten, og så ligger den få hundrede meter fra Metro og S-tog. Der er gode indkøbs- og cafémuligheder på Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade, og så ligger den tæt på Århusgade, hvor man bl.a. finder gode kaffebarer, gourmetmad, Juno bageri samt den skønne Bopa Plads med attraktive spisesteder. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til [email protected]




