Опис
Indflytningsklar kvalitetsbolig i særklasse Åbent hus med tilmeldingskrav 27/6 - klik på billede - På Kildegårdsvej 285 udbydes nu en gennemført og fuldstændig istandsat ejendom, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Boligen er renoveret fra A–Z og fremstår i absolut topklasse – klar til nye ejere, der sætter pris på kvalitet, plads og æstetik. Ejendommen byder på hele 209 m² bolig med en optimal planløsning bestående af 6 separate værelser og 2 stuer, hvilket gør boligen ideel til den store familie – eller til dig, der ønsker masser af albuerum, hjemmekontor og fleksible indretningsmuligheder. Hjemmets hjerte er det lækre køkken i åben og indbydende stil, der ligger i naturlig forlængelse af bryggerset. Hertil kommer to helt nye og elegante badeværelser, udført med sans for både materialevalg og funktionalitet. Der er investeret i de tunge poster: nyt tag, nye vinduer og en gennemgående høj standard i hele huset. Overalt opleves smukke detaljer og en rød tråd i udtrykket – en sand smagsoplevelse for den kræsne køber. Udearealerne matcher boligens niveau. Her får du klinkebelagt garage, stort værksted, en skønt anlagt have samt en stor, indbydende træterrasse, der indbyder til både afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Beliggenheden fuldender helhedsindtrykket: naturskønt område med kort afstand til Kerteminde Fjord, samtidig med nem adgang til Odense centrum. Offentlig transport er let tilgængelig med gode busforbindelser. En bolig ud over det sædvanlige – perfekt til den pladskrævende familie eller den kvalitetsbevidste køber, der ønsker et hjem, hvor alt er gjort klar.




