Опис
Veludnyttet etplansvilla i Spandet. Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 - klik på billede - I den sydlige del af landsbyen Spandet, finder du denne nydelige etplansvilla med en god placering for enden af et lukket vænge. Her får du en overskuelig og velindrettet villa, der passer perfekt til parret, som ønsker mindre plads, eller den lille familie, der drømmer om trygge og rolige rammer. Som en ekstra fordel er der installeret solceller på taget. Indenfor udfolder villaens 122 m² sig i en funktionel planløsning. Entréen giver adgang til det ene værelse, der eksempelvis kan indrettes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Videre åbner der sig to gode og sammenhængende stuer, hvor der er rigelig plads til både spiseafdeling og et hyggeligt sofamiljø. De dobbelte glasdøre skaber en fin forbindelse mellem rummene og bidrager samtidig med et åbent og harmonisk udtryk. Det nydelige køkken er indrettet med god bord- og skabsplads, mens det tilstødende bryggers sørger for praktiske rammer omkring vasketøj og hverdagens opbevaring. Fra fordelingsgangen er der adgang til soveværelset samt badeværelset, der fremstår med lyst inventar. Fra den ene stue træder du direkte ud i den hyggelige udestue, som forlænger sæsonen og giver mulighed for at nyde haven, selv når vejret viser sig fra sin mere omskiftelige side. Her er gode terrassemiljøer, hvor både en åben solterrasse og et overdækket område indbyder til afslapning, måltider under åben himmel og lange sommeraftener. For- og baghaven er nydeligt anlagt med grøn beplantning, græsarealer og flere hyggelige kroge. Til villaen hører desuden en carport samt et rummeligt skur, der giver fine muligheder for værksted, hobbyaktiviteter og opbevaring. Her får du kort sagt en velindrettet villa med gode uderum, en overskuelig planløsning og en rolig beliggenhed i Spandet.




