Опис
Direkte udsigt til kanalen - perfekt planløsning! Åbent hus med tilmeldingskrav 28/6 - klik på billede - Perfekt planløsning med udsigt til kanalen Velkommen til denne skønne lejlighed i hjertet af Århusgadekvarteret. Fra første minut I træder ind i lejligheden, vil I med garanti føle jer hjemme. Lejligheden har en perfekt planløsning med absolut ingen spildplads. Lejligheden byder på en stor, rummelig entre, hvor der er god plads til overtøjet samt indbygget skab. Herfra er der adgang til lejlighedens store opholdsrum i form af køkken-alrum og opholdsstue. Køkkenet fra Designa er udstyret med hvid Corian bordplade og Quooker. I hele lejligheden er der en fantastisk gennemlysning. Lejligheden byder på tre næsten lige store værelser, hvilket giver jer mange muligheder for at indrette jer med soveværelse, børneværelse, hjemmekontor - alt efter behov. Endvidere et lækkert, stort badeværelse med helstøbt Corian bordplade med vask, bruseniche, Unidrain, vaskesøjle samt skab og skuffer. Fra to af værelserne er der direkte udgang til dejlig sydvendt terrasse beliggende ind mod gården - på denne måde kommer sommeren direkte ind i lejligheden. Fra stuen er der direkte adgang til kajen via privat trappe. En forrygende lejlighed med udsigt til kanalen, som bestemt er et besøg værd. Som en vigtig detalje skal det tilføjes, at man har adgang til foreningens tre store tagterrasser. Alt i alt en vidunderlig lejlighed med en fantastisk beliggenhed. Kronløbshuset er tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel og opført ved kajkanten af Kronløbsbassinet i hjertet af Århusgadekvarteret. Kronløbshuset er opført i materialer og farver, der falder i med det oprindelige miljø og de bevaringsværdige bygninger i området. Til ejendommen er der fælles brugsret til gårdmiljø og tre fælles tagterrasser. Herudover er der elevator, dørtelefon med video, samt adgang til cykelkælder. Lejligheden har brugsret til kælderrum. Århusgadekvarteret er første del af Københavns nye bydel 'Nordhavnen'.




